H-kuld

D.30.03.2020 har Buffy (Rising-Luna Drop Dead Diva) født 9 dejlige hvalpe.

Far til kuldet er Jason (Rising-Luna Fade To Black) 

Der er 4 hanner og 5 tæver i kuldet, alle født naturligt, af seje Buffy. 

1 Uge


Så gik den første uge. Alle hvalpene stortrives, Buffy forlader nødigt hvalpene. Kun lige for at tisse. De andre hunde ved godt der er hvalpe og meget interesseret i dem. Buffy´s mor Luna tillod sig af komme i stuen og kigge til Buffy og hvalpene. Det var ok så længe hun holdte afstand. Ellers er Buffy mest tryg ved at de andre hunde holder sig tilbage. 

Buffy er en meget kærlig mor, ligesom det skal være.


2 Uger


Så er hvalpene blevet 2 uger gamle. De bliver mere og mere mobile, og flere af dem er begyndt at åbne øjenene. Der er også noget mere lyd på dem nu. De spiser/drikker allesammen godt af Buffy´s mælk, og tager fint på. Der går ikke længe før at, vi bliver nødt til at fjerne fødekassen,  da de små banditter næsten kan kravle ud af den. 

3 Uger



Hvalpene er nu 3 uger gamle. De er startet med af få grød. I starten er det et værre griseri. Hvalpene står oppe i maden og bliver godt smurt ind i grøden. Men allerede efter et par dage forstår de hvad det går ud på. Tænderne er på vej, og de har alle fået den første ormekur. Hvalpene sover stadig det meste af tiden, men når de har spist leger de kortvarigt med hinanden,

Buffy giver stadig hvalpene masser af sin gode mælk. Luna og Gwennie må ind i mellem være i samme rum som hvalpene. De glæder sig til Buffy vil dele hvalpene med dem.

4 uger


I løbet af ugen er vi blevet mere og mere vågne. Tænderne bliver flittigt brugt og helst på en søskene. Hvalpene piver højlydt når det går ud over et øre eller en hale. De har også været ude og det tog de alle med stiv pote. 

Hvalpene logrer når de ser os. Og de andre hunde i huset har nu også fået tilladelse til at passe hvalpene.

5 Uger


Så er de skønne hvalpe blevet 5 uger gamle. Der er masser af liv i dem nu, og de elsker at lege udenfor. Alle de voksne hunde vi har, er nu med til at opdrage og lege med de små vildbasser. Mor Buffy bliver stadig overfaldet, når hun kommer forbi med mælkebaren. De er lidt hårde ved hende nu, med deres skarpe tænder og kløer, så Buffy går hurtigt videre, når hun har givet en tår mælk. 




6 uger


Hvalpene er nu 6 uger gamle, de er meget frække og nysgerrige. De har været med en tur til stranden og det var lige noget de kunne lide. Bagefter sov de længe.

Id mærkeren har været her og chippe hvalpene, de var godt trætte så det opdagede de faktisk ikke.

Buffy giver stadig hvalpene en del af hendes gode mælk, men de spiser også deres tørfoder og kød.

7 Uger


Så er de skønne banditter blevet 7 uger gamle, og er snart klar til at flytte ud til deres nye hjem. De elsker at komme ud og lege. På billederne er de ude og lege på den store græsmark i aftensolen. Samtlige hvalpe synes at det var fedt, at tumle på den store mark, og at de voksne hunde legede med,  gjorde det bare ekstra sjovt.