O-kuld Moon 2025

Moon er d. 10/4 2025, blevet mor til 9 dejlige hvalpe.

Der er 3 hanner og 6 tæver. Både mor og hvalpe har det godt, Moon fandt lynhurtigt ind i mor-rollen igen, og er fantastisk til at passe og pleje sine små babyer. 

Der er også godt gang i mælkebaren, men det er jo også nødvendigt med 9 sultne snuder.

1 uge

Hvalpene er i dag 1 uge gamle og de stortrives. Moon er faldet godt til i rollen som mor så hvalpene bliver passet til perfektion. Mælken er også godt løbet til. Hvalpenes næser er begyndt at få pigment og de øver sig i at komme op på alle 4 ben. De er dog ret så mobile til at mave sig hastigt til mælkebaren når den er åbent, for det gælder om at komme først og få fat i sin ynglings pat. 

Vi har oprette en gruppe på facebook man kan søge medlem af kennel rising luna, hvis man har lyst. 

2 uger


I går blev hvalpene 2 uger gamle, de har alle åbnet deres øjne. De er simpelthen så søde. Selvom øjnene er åbnet ser de ikke ret godt, men i den kommende uge vil de de både kunne se og høre mere og mere. Neglene er også klippet for første gang, de er meget spidse, så vi klipper dem ca. 1 gang om ugen så de ikke ridser Moons patter. Hvalpene er så småt kommet på benene, de ret hurtige når Moon kommer ind i hvalpekassen, for det gælder om at komme først til patten.

3 uger


Hvalpene blev i går 3 uger gamle. Allerede i mandags fik de deres første måltid hvalpegrød for at aflaste Moon. Hvalpene var også klar de spiste det hele dog var der en del rengøring for Moon bagefter. De er begyndt at lege lidt sammen i korte sekvenser. De kan knurre og tænderne er begyndt at bryde at frem. Når de er vågne er de nysgerrige og modige nok til at kravle ud af hvalpegården allerede. Moon er stadig meget glad for sine hvalpe, de andre hunde må kun kigge endnu. I løbet af de næste par uger vil hun dog invitere dem ind og deltage i leg og opdragelse af hvalpene.

4 uger


Hvalpene er nu 4 uger gamle. Tænder er brudt ud og de bider i hinanden og alt bliver undersøgt med munden. Udeområdet er blevet gjort klart og hvalpene har været ude, det klarede de flot. Alle var nysgerrige på det nye og de nye indtryk gjorde hvalpene trætte, så de sov længe bagefter. Gamle Luna må nu gerne hilse på hvalpene, de andre må kigge, men ikke hilse. Det er tydeligt at Moon er meget glad for sine hvalpe, de får også stadig masser af mælk, selvom de får mad 3 gange i døgnet nu.

5 uger

 

Så er hvalpene allerede 5 uger gamle, hold nu op hvor går tiden hurtigt. De elsker, at være ude og lege i haven, og det er bare fedt, at "tante" Asta nu også deltager i legen.

De er dejligt nysgerrige, og alting skal undersøges. 


6 uger


Så er der gået 6 uger siden hvalpene kom til verden. Hold op hvor er der sket meget med dem på den korte tid. Det er dejligt, at se hvor meget de elsker at lege og undersøge alting. Når man er vågen, så skal der bare ske noget. 

De er gået over til at spise hundepiller nu. Ikke mere opblødt mad til dem. Moon giver selvfølgelig stadigvæk mælk flere gange om dagen.

7 uger


Så er de små skønne hvalpe blevet 7 uger. Der er fuld fart over feltet nu. De var lige en tur på stranden. Det var lidt farligt.....i hvert fald i ca. 1 minut. Derefter var det bare verdens bedste legeplads. Der var mange nye indtryk der skulle bearbejdes, og de sov rigtig godt da de kom hjem.

På tirsdag går turen til dyrlæge, hvor der venter hvalpetjek og vaccination. 

Nu varer det ikke længe før hvalpene, skal ud i deres nye hjem. Det er altid lidt vemodigt, at skulle tage afsked med dem, men vi er glade for , at de kommer ud i gode hjem, hvor mange nye og spændende oplevelser venter dem.