P-kuld  Asta 2025

Asta blev mor til 5 hvalpe Søndag d. 22/6 2025. Der var desværre 2 dødfødte, så der er 3 skønne hvalpe. 2 hanner og 1 tæve. De trives og har det godt. Asta er hurtigt faldet ind i mor-rollen, og gør det super godt, også er der jo bare happy hour i mælkebaren, når der ikke er så mange at dele med.

1 uge


Så blev hvalpene 1 uge gamle. De stortrives og har alle mere end fordoblet sin vægt. Asta passer dem og giver dem masser af mælk. De sidste par dage har været meget varme, så vi har lagt nogle fryseelementer pakket i håndklæde ind til dem. Det nyder de og det giver ro i hvalpekassen. De øver sig også i at komme på benene. Vi glæder os til næste uge hvor de har fået øjne.

2 uger


Så er de små basser blevet 2 uger. Der er stadig godt gang i mor Astas mælkebar, og det kan de små propper godt li´. De har alle åbnet deres øjne nu, og de er godt aktive, så det kan være lidt svært at få taget gode billeder af dem.

3 uger


Så er hvalpene allerede 3 uger, og hold op hvor går det stærkt nu. De er begyndt at, få lidt grød at spise, men det er ikke så spændende endnu, når nu mor Asta giver så meget mælk. 

Når man er vågen, og ikke lige spiser, så bliver der leget med legetøj eller tygget lidt i sin bror/søster. Man kan tydeligt se at de reagerer på lyde og ting de kan se nu. Der er også lidt lyd på dem nu, når de leger.



4 uger


Så er de små skønne allerede 4 uger gamle. De begynder virkelig at være sjove nu. De er mega nysgerrige og alting skal undersøges. Nu er man stor nok til at komme ud og lege, og det er bare det bedste. Det er bare dejligt ,at de alle 3 vil undersøge og udforske, alle de nye ting de bliver præsenteret for. 

5 uger


5 uger gamle og fulde af krudt. Der skal bare ske noget nu, når man er vågen. De små basser har en fest ude i haven. Mor Asta holder godt øje med dem, og skal nok blande sig, når hun mener,  at legen bliver for vild. 

De er begyndt at spise lidt mere "tørkost", men mors mælk står nu stadig højt på listen.

6 uger


Så har de små lækre haft 6 ugers fødselsdag, og hold da op hvor er de bare skønne. Der er fuld fart på når man er vågen, men ind imellem skal man jo også lige lade op igen. I den alder har man jo kun 2 gear....fuld skrue eller i drømmeland. 

De er stadig dejlig nysgerrige og meget snaksalige.


7 uger


Så varer der ikke længe før hvalpene "flyver fra reden"

Der er sket en del siden sidste opdatering. Vi har haft besøg af "den onde chipper", som fik sat en chip i nakken på alle hvalpene. 

Vi har også været til sundhedstjek  + vaccination hos dyrlægen. Det klarede de små bøller bare så godt. 

Vi var også lige en lille tur på stranden, og de fik da lige soppet lidt i vandkanten. Det var meget spændende at være ved vandet. Der var mange nye ting at undersøge.

Det bliver selvfølgeligt hårdt, at skulle sige farvel til de 3 skønne hvalpe. Vi er dog sikre på at de kommer ud i supergode hjem, hvor mange nye oplevelser venter, og det betyder meget for os.