Nyfødt


Rosa fødte den 17 februar 9 dejlige hvalpe. Desværre klarede 1 hvalp ikke fødslen. Vi har 8 smukke hvalpe. 3 Hanner og 5 tæver. Rosa har det godt og hun passer hvalpene med stor ro og omsorg. Hvalpene stortrives, de får masser af mælk og tager derfor godt på. Vi nyder roen i hvalpekassen og knirkelydene. Det er dejligt at se Rosa og hvalpene trives.

1 uge


I går blev hvalpene 1 uge gamle. De har alle mere end fordoblet deres vægt. I dag skal de have klippet deres negle for første gang. Rosa og hvalpene stortrives. Og Rosa er stadig meget glad for sine 8 hvalpe.

2 uger

Så er de små lækre hvalpe allerede blevet 2 uger. Der er godt gang i dem nu, de er så småt begyndt at lege lidt med hinanden. Deres øjne har åbnet sig og de reagerer også på lyde nu. Mor Rosa giver store mængder mælk og de tager godt på. Der varer nok ikke længe før de kan begynde få lidt grød serveret.

3 uger


Så har de små basser rundet de 3 uger. Der sker bare så meget med dem nu. Udover mor Rosa´s lækre mælk, så er de begyndt at spise risgrød og opblødte hvalpepiller. Det er bare guf, og det er bedst, hvis man er smurt ind i mad efter måltiderne.

Hvalpenes tænder er så småt på vej ud, så der bliver gnavet i legetøj, eller den nærmeste hale.


4uger


Hvalpene er nu 4 uger gamle. De har fået deres første ormekur og vi så ingen orm. De er rigtig begyndt at lege med hinanden og tænderne er tydligt brudt frem nu. I dag var de ude for første gang. Rosa var med og det gav tryghed. Hvalpene kommer til at elske at være i deres udendørs legeplads. Vi mangler lige at få fundet de sidste ting frem bla. sansemåtter og gyngen skal lige justeres.

5 uger


Det er ikke til at forstå hvalpene allerede er 5 uger gamle. De er nu ude og lege flere gange om dagen. De er nysgerrige og giver den gas ude. Der er også kommet en del mere lyd på når de leger med hinanden. I slutningen af ugen skal de igen have ormekur. Vi skal også snart på oplevelser udenfor hjemmet. Hvalpene spiser godt af hvalpepiller, men får også stadig Rosa´s gode mælk. Rosa nyder nu at de andre voksne hunde leger med hvalpene, så hun kan få et velfortjent hvil. 

6 uger


Tiden flyver afsted, de skønne basser har allerede rundet de 6 uger. Der er fuld skrue på nu, og alting skal undersøges, leges med eller bides i stykker. Det var se stort hit med "slikkemåtter" med guf på.

Vi var også lige en tur på stranden. Det var bare fedt at komme ned til den store "sandkasse", og den lækre tang man kunne tygge i. Der blev også lige hilst på nogle forbipasserende, både børn og voksne.



7 uger


 Hvalpene er blevet 7 uger gamle. De er blevet chippet og vi har fået deres stambøger. I fredags var de til dyrlægetjek og vaccination, alle hvalpe var super fine. De er meget aktive og tumler meget når de er vågne. Rosa giver dem stadig lidt mælk, men vi prøver at afvende dem så hun ikke står med fuld mælkebar når hvalpene lige om lidt skal i nye hjem.